Storegade 52, 8752 Østbirk

Centralt i Østbirk, finder vi dette indflytningsklare byhus, som udstråler charme og hygge.

Huset er beliggende med alle Østbirks faciliteter i tæt gåafstand.
Husets 124 m2 boligareal er fordelt på 2 etager og dertil kommer 92 m2 velindrettet kælder.

Indretning:

Stueplan: Entré med trappe til 1. sal, stor vinkelstue, dejligt køkken med masser af skabsplads og med udsigt til haven, badeværelse med bruseniche samt et mindre værelse/kontor.

1. sal: Repos, stue med lyse trægulve samt 2 værelser med samme flotte gulve som stuen. Desuden et badeværelse med kar.

Den tørre kælder har klinkegulv og er indrettet med et stort værksted, dejlig vaskekælder/bryggers med god bordplads, et stort disponibelt rum samt fordelingsgang. Fra kælderen er der direkte udgang til haven.
Den skønne sydvestvendte have er ugeneret og prydes af en stor græsplæne, terrasse, buske og højbede samt et drivhus.
Til huset hører også en carport samt et udhus og det er også værd at fremhæve den brede indkørsel, som er let tilgængelig fra Storegade.

Østbirk er en by i vækst. Det er ikke uden grund, at mange vælger at flytte hertil:

Her er flere daginstitutioner og skole til og med 9. klasse. Et stisystem er ført gennem en stor del af byen.
Byen har både lægehus, apotek og tandlæge. Her er bibliotek og gode indkøbsmuligheder med flere supermarkeder. Forenings- og Idrætslivet blomstrer. Her er udendørs kunststofbane og i 2018 stod en ny multihal klar.

Naturen er lige udenfor døren, idet naturstien (Horsens-Silkeborg) går gennem byen og fører til gennem nogle af de smukkeste områder i Danmark.

Der er busforbindelse til Horsens.Er man pendler, kommer man hurtigt til motorvejen, som fører til fx Aarhus eller Vejle.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.