Hedensted Skovvej 11, 8722 Hedensted

Lave energiomkostninger - solceller - flotte rapporter - 5 km fra E45

Velkommen indenfor i denne skønne villa, som består af halvt dobbelthus, med en ideel beliggenhed med indkøbsmuligheder kun et par minutter derfra og skole (t. o. m. 9. klasse) 2,5 km væk.
Skolebussen holder i kort gåafstand, så det kan ikke være nemmere.

En stor del af villaen er indenfor de sidste 10 år blevet renoveret: Taget er skiftet, kloakinstallationer er skiftet og er forberedt for kloakseparering, vand- og varmeinstallationer udskiftet samt en stor del af elinstallationerne. Det skal også nævnes, at der er indlagt fibernet.

For nyligt er stuen og soveværelset renoveret i flotte lyse materialer.

Indretning: Fra den store gårdhave bydes vi velkommen indenfor i entréen, som fører til et pænt badeværelse med stor bruseniche. Vi
fortsætter ind i huset og kommer til det store hyggelige spisekøkken. Derfra går vi videre til det store lyse soveværelse. Vi går tilbage til
køkkenet og fortsætter nu ind i den store lyse stue. Herfra går vi videre til husets anden entré, hvor vi finder trappen til 1. sal. Denne
etage er indrettet med en fordelingsgang med mange skabe, 2 store værelser og et mindre værelse.

Den nemme lukkede have er sydvendt og flot anlagt, bl.a. med den skønne læfyldte gårdhave, som omkranses af de øvrige bygninger,
opført i flotte vedligeholdelsesfrie materialer: Udhus (med tag fra 2019) rummer vaskerum, som er integreret med fyrrummet (Pillefyr). Den
anden bygning indeholder garage (1978) med elport, værksted og et dejligt opholdsrum (2016), hvor de lidt køligere sommerdage kan
nydes.

Med pillefyr, varmepumpe og solceller er dette en bolig med lave energiudgifter.

Villaen ligger naturskønt ved Hedensted Skov og kun en lille gåtur fra Gretbjerg Skov.

På kun et par minutter når man Hedensted og i løbet af ca. 15 minutter er man i Vejle eller Horsens.

Der er ca. 5 km til E45 og turen til Aarhus tager kun ca. 40 minutter.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.