Vestbirkvej 21, 8752 Østbirk

Vestbirkvej 21 boligejendom og 21A Lager og detail, sælges samlet.

Sælger er modtagelig for bud.

Er din drøm en dejlig og unik bolig med udsigt - kombineret med muligheden for at drive erhverv? Eller måske bare at have god plads til dine fritidsinteresser? Så kan drømmen måske udleves nu.

Nu udbydes nemlig denne ejendom, som fra Østbirk har en central beliggenhed i forhold til områdets større byer og en kort afstand til E45.

Sælger har i mange år haft trælasthandel. Gennem de seneste år er erhvervsbygningen blevet benyttet til opbevaring. Bygningen indeholder blandt andet kontorlokale, lagerhal med 2 elporte, toilet og fyrrum.

Her er gode tilkørsels- og parkeringsforhold. Alt fremtræder flot og velholdt.

Boligen:

Stueplan træder vi indenfor i hall'en, hvorfra der er adgang til alle etagens rum: En hyggelig stue med udgang til den stor terrasse, et køkken med masser af bord- og skabsplads, et stort badeværelse med bruseniche, et stort soveværelse med skabsvæg samt et lille bryggers.

Fra hall'en fører trappen os op til den veludnyttede 1. sal, som er indrettet med Repos, 2 store værelser, begge med loft til kip, og det ene med hems, samt endnu et stort badeværelse med bruseniche.

Huset er bygget i kvalitetsmaterialer, vi kan fx nævne de smukke gulve i skibsplank.

I indretningen er tænkt masser af opbevaringsplads.

Her er centralstøvsuger, og såvel stueplan som 1. sal er udstyret med gulvvarme.

Fra boligen er der den mest fantastiske udsigt så langt øjet rækker. Her vil vi især fremhæve udsigten de 3 højeste punkter i Danmark: Møllehøj, Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj.

Kælderen er tør højloftet. Her er garage med elport, et stort viktualierum, et værksted samt endnu et stort disponibelt rum.

Udenomsarealet er anlagt, så det er yderst let at vedligeholde.

Østbirk er en by i vækst. Det er ikke uden grund, at mange vælger at flytte hertil: Her er flere daginstitutioner og skole til og med 9. klasse. Et stisystem er ført gennem en stor del af byen.

Byen har både lægehus, apotek og tandlæge.

Her er bibliotek og gode indkøbsmuligheder med flere supermarkeder.

Forenings- og Idrætslivet blomstrer. Her er udendørs kunststofbane og i 2018 stod en ny multihal klar.

Naturen er lige udenfor døren, idet naturstien (Horsens-Silkeborg) går gennem byen og fører til gennem nogle af de smukkeste områder i Danmark.

Der er busforbindelse til Horsens.

Er man pendler, kommer man hurtigt til motorvejen, som fører til fx Aarhus eller Vejle.

OBS: Ejendommene skal sælges samtidig til samme ejer eller 2 separate købere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.